NØDDEMUFFINS MED FIRE INGREDIENSER

Disse nøddemuffins har i mange år været en del af min mors faste samling over opskrifter, der bare fungerer, er velsmagende og jævnligt tages i brug. De fungerer stadig, selvom det dog er noget tid siden, at de er blevet bagt på grund af indholdet af æg og rørsukker. Men da jeg i sidste uge skulle hive noget medbragt bagværk op af hatten, faldt tankerne ret hurtigt på disse. De er lavet af fire ingredienser plus en smule salt og er gluten-, gær- og mælkefri. Simpelt, velsmagende og tilnærmelsesvis (en smule) sundt… Og så er de fantastisk gode minder, fra da jeg var på efterskole og delte disse jævnligt med min roomie.

Til cirka 12-16 muffins(afhængig af størrelse på muffinform) skal du bruge:

300 g hasselnødder

100 g mørk chokolade, groft hakket

2 æg 

150 g rørsukker

En god knivspids havsalt eller 1⁄2 tsk mineralsalt

Hasselnødderne blendes til fint mel, og æg og rørsukker piskes stift i en skål. Derefter blandes nøddemel, salt og chokolade sammen og vendes i æggemassen. Dejen fyldes derefter i muffinpapirforme på en bageplade eller i en muffinform. De vil hæve en smule under bagning, så fyld ikke formene helt op. Bag dem ved 160 grader i ca. 20-25 min. Pynt de varme med muffins ved at lægge revet/hakket chokolade på midten af dem, så det smelter. Lad dem derefter køle helt af.

facebook

bloglovin’

About these ads

    • Benedikte

      Hm, jo, det vil jeg da bestemt tro, at de er :) måske man skal undlade chokolade på toppen.. Ved ikke om den bliver lidt mærkelig af nedfrysning?
      Og tak – det er de også!

  1. healthmyway

    Lækre ser de i hvert fald ud, og så af fire simple ingredienser! De må prøves, når der bliver lejlighed til den slags og jeg bliver færdig med mit Projekt Sukkerfri…Måske man kunne erstatte noget af sukkeret med banan? :)
    - Betina //healthmyway.wordpress.com

    • Benedikte

      Tusind tak! Det er de også :) jeg har endnu ikke prøvet noget andet med disse.. Men overvejer dadler for ikke at få givet selve banansmagen til dem – men bananer kunne også være en mulighed :) men held og lykke med dit Projekt Sukkerfri!

  2. Sussi

    Mums, jeg fik lavet dine lækre nøddemuffins den anden aften. Jeg havde ikke hasselnødder, så jeg brugte en blanding af andre slags nødder, men de blev stadig rigtig gode! Tak for opskriften!

  3. Julie

    De ser super lækre ud! Dem vil jeg prøve at lave i morgen til mine veninder – men hvordan opbevarer du dem? I en plastikpose, papirpose, en glasbeholder, en plastikbøtte, under film eller staniol? Eller noget helt syvende? ;-)

    • Benedikte

      Tusind tak, det kan du da også roligt gøre, vil jeg sige ;) jeg opbevarer dem enten i selve muffinformen(sådan en bageform), hvor de er i deres papir-muffinforme med staniol over eller i plastikbøtter eller i plastikposer ;)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s