EN STENOVN PÅ KOH SAMET

På øen Koh Samet findes der én stenovn. Og den befinder sig i forbindelse med den italienske restaurant “O” på det hotel, som vi boede på. Og de har selvfølgelig specialiseret sig i stenovnspizzaer, hvilket skulle prøves af.

Den, der løb med æresprisen, var klart Pizza Tonno. En lækker og sprød bund med tomatsauce, ost, friske små tomater og friskstegt tun, der var blevet skiveskåret og lagt på pizzaen efter bagning. Det var det lækreste og perfekt tilberedte tun. Jeg kiggede meget misundeligt på… Men snød nu alligevel ikke mig selv for at smage. Og der skal man være hurtig, for sådan en lækkerbisken forsvinder på ingen tid.

Så opdagede vi en dessertspecialitet, som restauranten lavede: “Minute Made Chocolate Soufflé”. Det er så absolut ikke en oplevelse, man skal snyde sig selv for. Det smagte fænomenalt godt.

En meget smuk og dekoreret dessert, men dog også så enkel. Hele kunsten lå i den halve kokosskal, der var udhulet en del af. Toppen af den var en hård skal, som i udseende mindede lidt om toppen på en kage. Men det skal man sørme ikke tage fejl. Under der flotte skorpe gemte sig et flydende chokoladeindre, hvis lige jeg aldrig har smagt. Dertil serverede de en hjemmelavet is, der på en måde mindede lide om “straciatella”, men alligevel ikke. Konstrasten mellem den friske og kolde is og den lidt tunge og varme chokolade var uovertruffen. Og så kunne man desuden spise “væggen” i kokosskallen med, som også var varm og havde en helt speciel konsistens og en lækker smag af varm kokos. Min mor og jeg var fuldstændig solgt og var meget modvillige til at dele. Aldrig har jeg nydt en dessert SÅ meget.

Reklamer

Skriv gerne en kommentar, en hilsen eller et par kloge ord

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: