GLUTENFRI PIZZA PÅ DIÆT + OPSKRIFT PÅ PEBERFRUGTSAUCE

Nu er det jo sådan, at bare fordi man kommer på en fancy diæt(hvor jeg lige vil påpege, at jeg nu har overlevet mere end 3 uger), så skal man altså ikke lave om på traditioner. Og pizzasøndag er der altså ikke blevet lavet om på – det er der derimod lidt på pizzaopskriften. I det tidligere indlæg på glutenfri pizza, var der jo også opskriften på verdens bedste tomatsauce. MEN – jeg må nok konstatere, at den faktisk er i fare for at blive udkonkurreret af en meget lækker, cremet og velsmagende peberfrugtsauce. Selve pizzaopskriften er der justeret en smule i også, men kun ift. honning, gær og lidt tilsætning af ekstra mel.

Peberfrugtsauce:

4-5 røde peberfrugter(gerne “snackpebre”)
1 rød chili
1 løg/rødløg, hakket
1 hvidløg, hakket
Oregano
Salt
Knivspids cayennepeber
(Peber – til dem, der ikke er på diæt)

Peberfrugter og chili strimles og dampes i rigeligt olivenolie og evt. en smule chiliolie sammen med oregano og salt, til det er blødt. Blendes/stavblendes og smøres på pizzadejen(lad gerne køle en smule).

Pizzadej(til én bradepande):

2 spsk HUSK
En meget lille knivspids stevia – men kan sagtens undværes!
3 dl lunkent vand
1 spsk hav- eller stensalt
125 g fuldkornsrismel
125 g boghvedemel
50 g kikærtemel(har du ikke det, så prøv at tilsætte i alt 50 g af anden slags mel, fx en eller begge af de to ovenstående)
3 tsk (glutenfrit) bagepulver

Kom HUSK i vandet og lad det “vågne” i ca. 10 min. Kom olie og salt i, og rør rundt. Bland mel, bagepulver og evt. stevia sammen for sig og tilsæt det lidt ad gangen til blandingen, som omrøres godt(jeg bruger en farsrører til dette – det er altså genialt). Denne behøver ikke hæve, da der ikke er gær i, så direkte på bagepapir med den, og rul ud mellem to stykker bagepapir i bradepandestørrelse. Smør peberfrugtsaucen på og fyld topping på. Denne gang(som virkelig er blevet favoritter) var det:

Peberfrugtstrimler sauteret i olivenolie, lidt chiliolie, oregano og salt(og gerne peber) – og jalapenos på.
Tun – med jalapenos på.
Kødsauce lavet med hakket kød sauteret i olivenolie, et hakket løg, et finthakket hvidløg, en knivspids cayennepeber, salt og lidt oregano – og jalapenos på.

(Vi er meget glade for jalapenos – det er bedst, når de bliver hakket godt)
Bag pizzaen på forvarmet bageplade ved 225 graders varme ved varmluft eller 250 grader ved top- og bundvarme i ca. 25 min.
Den her peberfrugtsauce er virkelig multifunktionel. Jeg har brugt den som “under”smørepålæg på glutenfri boller under f.eks. fiskefrikadelle, som til tortilla chips(som jeg godt kan tåle, wuhu!) og man kan sikkert finde på en masse andet at bruge den til. Og den er nem. Så er tippet givet videre.
Reklamer

6 thoughts on “GLUTENFRI PIZZA PÅ DIÆT + OPSKRIFT PÅ PEBERFRUGTSAUCE

  1. Pingback: MEXICANSK MED TACOSKALLER « SUND MUMS

  2. Pingback: HJEMMELAVET SUNDHEDSBURGER « SUND MUMS

Skriv gerne en kommentar, en hilsen eller et par kloge ord

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: