MILLIONBØF MED EKSTRA GRØNTSAGER OG SQUASHSPAGHETTI

Her kommer der lige endnu et indlæg om millionbøf, for jeg har jo allerede slået et slag for den nemme og klassiske ret tidligere, og jeg har faktisk bare fulgt samme opskrift, men blot tilføjet to peberfrugter for at få proppet flere grøntsager ind i retten. Derudover har jeg lavet, hvad man måske tilnærmelsesvist kan kalde en slags “spaghetti” af squash som tilbehør i stedet for f.eks. ris. Så dobbelt op på grøntsager i denne udgave.

Jeg lavede igen en stor portion, og den er sørme også god at spise dagen efter eller at fryse ned, så det skal man skam ikke være bange for at gøre:

1 stort/2 små løg, hakket
800-1000g hakket oksekød
1 pakke frosne ærter(ca. 400 g), der lige har været taget ud af fryseren i ca. 10-20 min.
2 peberfrugter(jeg brugte en rød og en gul), skåret i små tern
Salt
Chili(enten stødt eller frisk)
Paprika
(Peber, for dem, der ikke er på “åndssvag” diæt ligesom mig)
Evt. ekstra krydderier, hvis man har lyst til noget andet
1 squash

Hakket løg svitses i olie, til de er bløde, og der tilsættes kød, som steges, til det er helt “skilt” og har fået farve. Tilsæt ærter, peberfrugt, salt, chili og paprika, og rør godt rundt. Spæd eventuelt op med ekstra vand, hvis du føler behov for det – jeg gjorde ikke. Striml squashen – dette gjorde jeg med en smart og fancy form for skræller, som jeg har fået af min mor, der er stor fan af sådan nogle smarte og fancy køkkenredskaber. Der er tre forskellige blade til den, hvor det, som jeg har brugt, netop laver sådan nogle smalle, lange skiver af squash, så man får en lidt “spaghetti”-agtig følelse. Hvis man ikke har sådan en smart og fancy én, så bare brug en almindelig skræller og lav lignende squash-strimler. Det smager nok lige godt alt sammen. Server millionbøffen med de strimlede squash til.

Advertisements

6 thoughts on “MILLIONBØF MED EKSTRA GRØNTSAGER OG SQUASHSPAGHETTI

  1. Pingback: PEANUTBUTTERTING MED OVNBAGTE SØDE KARTOFLER « SUND MUMS

    • Jeg vil nok sige omkring 4 personer – selvfølgelig alt efter, hvor sultne de 4 personer er 😉 så måske 3-4 personer.
      Mange hilsner Benedikte

  2. Den fancy skræller, som din mor har givet dig, kan du give et tips til hvor hun har fundet den henne? For har ledt lys og lygte efter sådan en i et stykke tid, men kan bare ikke finde nogen butikker, hvor man købe den. Og tusind tak for en masse inspiration, som man kan bruge som allergiker.

    • Hej! Mange tak for de pæne ord. Hehe – ja den har hun vistnok faktisk købt gennem Gyldendals bogklub, for at det ikke skal være løgn 😉

Skriv gerne en kommentar, en hilsen eller et par kloge ord

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: