KIVIKS LILLA RÅA

I påsken var jeg på besøg i det svenske land og var et smut forbi havnebyen Kivik, hvor der ligger en raw food café, der hedder “Kiviks Lilla Råa”. Meget hyggelig, fint indrettet og med lækre raw-kager og andet godt. Jeg faldt med det samme pladask for en æblekage med pekannødder, så selvfølgelig skulle jeg trække min kæreste med derind. Der var vældig fint, hyggeligt og personligt indrettet – masser af bøger og raw-godter på hylderne. De har både køkken til caféen og producerer selv raw food-produkter til salg både i butikken og på nettet(som jeg selvfølgelig ikke helt kunne stå for at prøve). Det hele drives af Vilda og Erik Rosenblad, og de gør det godt, må man sige. Deres hjemmeside finder I her: www.kivikslillaraa.se. Det er jo selvfølgelig klart, at jeg ikke er nogen raw food-fanatiker, men jeg synes alligevel, at der kan laves nogle spændende og anderledes ting, hvor man ofte undgår fødevarer, som jeg personligt ikke kan tåle. Men tilbage til æblekagen med pekannødder. Jeg er ikke fan af “normal” æblekage – men når min mor gennem tiden har lavet æblekage med smuldredej, som er proppet med kanel og rosiner, så falder alle hæmninger. Men denne rå udgave var et virkelig lækkert alternativ til disse trange tider, hvor der er begrænsninger for fødevareindtaget. Så jeg var så heldig at opdage to ting i kagedisken, som ikke indeholdt mandler, hasselnødder eller citrusfrugter; den omtalte æblekage og en udgave af raw brownie, som havde fået smeltet raw chokolade på toppen – mmm! Hermed følger en lille billedstorm derfra:

 

Jeg tog jo som sagt ikke derfra uden et par godter, og jeg valgte at give boghvede-kokos-“cookies” og sorte figner et forsøg. Begge ting er store succeser.

Advertisements

3 thoughts on “KIVIKS LILLA RÅA

  1. Hej Benedikte
    Mange tak for dine søde kommentarer på vores blog. Det er super inspirerende at læse din blog. Skal selv passe på gluten og mælk, og der er sikkert også mange andre ting, måske skulle jeg få mig en test en dag også. Men det komplicerer godt nok tingene lidt.
    Kan du mærke en forandring efter du er gået igang.

    Bedste hilsner Tina Brok

    • Hej Tina – mange tak og kan jo kun sige i lige måde! Ja, der er virkelig det ved sådan en slags test, at siger man A og får taget den, så må man også sige B og gennemføre den – synes jeg i hvert fald, ellers kan det jo være ligemeget 🙂 så man skal være forberedt på, at tingene netop kompliceres, ja. Men så kan du i hvert fald finde lidt inspiration til at undgå gluten og mælk her.
      Jeg kan helt sikkert mærke, at hele min krop reagerer på diæten. I de første 3-4 uger kunne især min fordøjelse slet ikke finde ud af, hvad der skete, hvilket jo også er klart. Men det har efterhånden stabiliseret sig og helt klart til det bedre! Det går stille og roligt den rigtige vej. Det jeg ser mest frem til, det er at mærke og finde helt ud af, hvilke fødevarer, jeg så kan tåle igen efter diæten er slut, og hvilke jeg stadig reagerer på – så får jeg et mere klart billede af, hvordan jeg fremover skal spise for at have det godt 🙂 men det er en lang proces.
      Mange hilsner fra Benedikte

  2. Pingback: PROTEINRIG MÜESLI MED RØDE LINSER + LIDT FRA SVERIGE « SUND MUMS

Skriv gerne en kommentar, en hilsen eller et par kloge ord

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: