SAVOYKÅLWRAP

Jeg har altså gjort en god og fornuftig opdagelse. Nogen vil nok være uenige i, at det skulle være særligt fantastisk, men det er altså smart for mig, når man skal undgå for meget stivelse på denne her diæt, men dog gerne vil pifte maden lidt op ved at få den serveret på en lidt anderledes måde en gang imellem. Normalt vil man måske straks gå efter tilbehør som ris, kartofler, pasta og lignende eller vælge at lave madpandekager. Det er her, at kål kommer ind i billedet. Et stort hoved savoykål har mange store “blade”, som man kan pakke alskens lækre sager ind i, så man samtidig med at undgå stivelse også kan få opdateret sin daglige dosis af grønt.

Jeg lavede en sammenbikset ret af kylling og nogle forskellige grøntsager, der blev svitset af i olie, chili og lidt andre krydderier. Dette brugte jeg som fyld, og som tilbehør blev der serveret ovnbagte gulerødder med chili og oregano.

Man kan jo lave lige den slags fyld, man vil. En anden form for kød, andre grøntsager eller vegansk udgave med tofu-, kikærte-, bønne- eller linsefyld.

Man gør simpelt nok det, at man hiver et blad af savoykålhovedet, skyller det, tørrer det let, lægger det på en tallerken og fylder sit fyld i på langs. Derefter folder man blot den ene side over den anden, lukker den ene “ende” og spiser løs. Nemt og lækkert.

Under besøget i Sverige i påsken, var vi en tur i Kristiansstad, hvor jeg i butikken The Spice Tree købte en krydderiblanding, som man simpelthen bare skal blande op med lidt vand og olie, og så får man sig sådan en slags dip eller hvad man skal kalde det, som jeg brugte til de ovnbagte gulerødder og inden i min savoykålwrap. Der var en blanding, min kæreste lige tippede mig om, som er helt uden peber – den røg straks med, eftersom vi også kunne prøvesmage den og begge virkelig kunne lide den. Meget lækker blanding af paprika, safran, lidt chili og en masse andet godt.

Reklamer

Skriv gerne en kommentar, en hilsen eller et par kloge ord

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: