HJEMMELAVET SUNDHEDSBURGER

Endnu en ret, der er blevet transformeret til at passe ind i den her diæt, som jeg nu har overlevet i præcis 2 måneder og kun har 1 måned tilbage af, er den hjemmelavede burger. Man må sige, at så snart man går væk fra den traditionelle udgave af burgerbollen, så er det selvfølgelig ikke helt det samme. Heller ikke når man må undvære ketchup. Men denne udgave kan jeg sagtens leve med, for sundhedsfaktoren er helt i top, og det hele er meget velsmagende og lige til mine smagsløg.

Simpelt nok, så har jeg blot erstattet burgerbolle og ketchup med to af mine diætvenlige favoritopskrifter; Fibernøddenøddebrød i en lidt tykkere udgave end normalt og tilsat lidt bagepulver(1 tsk til dobbeltportion) og mineralsalt(½ tsk til dobbeltportion) for ekstra luftighed; Og peberfrugtsauce tilsat paprika(ca. 1 tsk) og lidt æblecidereddike(ca. 1 tsk – ikke for meget) for syrlighed, og så er der undladt hvidløg, oregano og cayennepeber. I får lige den præcise opskrift på peberfrugtsaucen her:

  • 4-5 røde peberfrugter(helst “snackpebre”)
  • Ca. ¼ rød chili
  • 1 løg/rødløg
  • Ca. 1 tsk paprika
  • Salt
  • Max 1 spsk æblecidereddike
Peberfrugter, chili og løg hakkes og dampes i rigeligt olivenolie samme med paprika, salt og æblecidereddike, til det hele er blødt. Blendes/stavblendes og bruges ligesom en slags ketchup eller tacosauce.
Som fyld er der brugt agurk, spinat og en traditionel tynd bøf af oksekød. Altså ingen tomat eller salat til mig, som jeg jo ikke må få. Og ingen peber på bøffen – øv. Men pyt, det kan man jo nok klare sig uden. Hvis man ikke er så glad for rigtig “bøf”, så tror jeg, at stegt og strimlet kyllingefilet også vil gøre sig utrolig godt, eller grillet tofu for en vegansk udgave. Jeg samlede mig en burger med et lag peberfrugtsauce, spinat, bøf, endnu et lag peberfrugtsauce, agurkestænger og lidt rødløg. Og nå ja, så var noget af fibernøddebrødet selvfølgelig lavet rundt for den visuelle effekt, som kunne lede tankerne lidt mere hen på en mere normal burger.
Som tilbehør blev der lavet “wedges” af søde kartofler, hvortil den så omtalte peberfrugtsauce i ketchuplignende version igen kunne være behjælpelig, og opskriften på disse er lavet præcist som beskrevet her.
Reklamer

8 thoughts on “HJEMMELAVET SUNDHEDSBURGER

  1. Tusind tak for en fed madblog, dejligt med lidt inspiration til madlavningen:) Og skøn burger, hvis du savner ketchup, vil jeg bare lige informere dig om, at man i de fleste helsekostforretninger kan få en ketchup uden sukker og ovenikøbet lactose og glutenfri. Den hedder børneketchup og smager ovenikøbet rigtig godt!

    • Tusind tak for din søde kommentar, er glad for at kunne inspirere bare en smule 🙂 og tak for tippet, det vil jeg prøve at kigge efter!

Skriv gerne en kommentar, en hilsen eller et par kloge ord

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: