KRYDDERIKOGEBOGEN “LEV STÆRKT” + INDISK KARRYRET MED KYLLING OG SPINAT PLUS GOBI MASALA

DETTE ER ET SPONSORERET INDLÆG.

Jeg elsker krydderier; friske, tørrede, deres duft, smag, følelse og det, som de kan gøre ved fødevarer. Variation inden for madlavning kan primært stamme fra krydderierne, og de kan forvandle de mest simple og “kedelige” råvarer til fantastisk lækre retter, hvis blotte duft får mundvandet til at løbe i stride strømme. Dét kan krydderier, og jeg har nydt en kogebog fra forlaget Hovedland, der har et lækkert udvalg af bøger, som jeg har fået lov at teste. Den hedder LEV STÆRKT – KRYDDERIBOGEN og er skrevet af John Gregory-Smith. Det er et helt univers af duftende krydderier med køkkener som bl.a. Thailand, Kina, Malaysia, Indien, Mexico, Tyrket og Marokko, og hele bogen er baseret på 25 forskellige krydderier med højest 5 krydderier i hver ret. Man får virkelig øjnene op for, hvor let det er at krydre mad. Den er inddelt i kategorier efter rettens base(f.eks. suppe og salater, fjerkræ, kød, ris og nudler, vegetariske retter, etc.), og så er det ellers bare at prøve sig frem og blive inspireret. Jeg startede ud med indisk i form af karryret med kylling og spinat tilsat gobi masala, som er indisk råstegt blomkål. Hold fast, det smagte godt! Opskrifterne holder i hvert fald. Der er lækre billeder, lækre opskrifter og lækre krydderier, og der er i øvrigt beskrivelser og billeder af hvert af de 25 kategorier i bogen også, så man er sikker på, at man bliver helt ført ind i “the art of seasoning” på den eksotiske måde.

Som sagt afprøvede jeg to opskrifter af indisk karakter, og blomkålsretten kaldet gobi masala er virkelig lækker, let at lave og forholdsvis simpel. Den vil jeg dele med jer her, så I også kan få lov at afprøve opskriften:

GOBI MASALA(INDISK RÅSTEGT BLOMKÅL) – 4 PERSONER

Krydderier: Ingefær, chili og garam masala. Ekstra: Frisk koriander.

  • 2 spsk vegetabilsk olie(jeg brugte oliven)
  • 1 stor løg, finthakket
  • 2,5 cm frisk ingefær, skrællet og skåret i tynde stave
  • 2 tomater, finthakkede
  • 500 g blomkål, skåret/brækket i små buketter
  • 1/2 tsk chilipulver
  • 1 tsk garam masala
  • 1 tsk havsalt
  • 1 stor håndfuld frisk koriander, grofthakket
  • Evt. naanbrød til servering

Varm olien i en stor stegepande ved høj temperatur. Tilsæt løget og svits i 3-4 minutter til gyldent, tilsæt ingefær, og svits et minut til.

Tilsæt blomkål, chilipulver, garam masala, salt og 1 dl varmt vand, og bland godt. Bring i kog, læg låg på, skru ned for blusset og småkog i 20-25 minutter, eller til blomkålen er mør, men stadig al dente. Smid den friske koriander i, bland godt og server straks.

Jeg serverede retten til en indisk karryret med kylling og spinat – det smagte virkelig lækkert og er samtidig sundt, nærende, mættende og smukt at se på med flotte farver. Hvis I vil læse lidt mere om bogen, kan I finde den her.

Og så har Tine fra fitspiration spurgt mig om nogle ting ift. sundhed og mad, og det kan I se her, hvis I har lyst.

Husk at følge SUND MUMS på facebook og bloglovin’.

Reklamer

3 thoughts on “KRYDDERIKOGEBOGEN “LEV STÆRKT” + INDISK KARRYRET MED KYLLING OG SPINAT PLUS GOBI MASALA

  1. Pingback: SUND KONFEKT FRA “MIT FRUGT-OG BÆRKØKKEN” + 1. SØNDAG I ADVENT: VIND BOGEN “NÅR DIN MAD GØR DIG SYG” « SUND MUMS

Skriv gerne en kommentar, en hilsen eller et par kloge ord

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: