“FIG NEWTONS” MED VANILLE OG ROOIBOSTHE

Så snart jeg så denne opskrift hos My New Roots, blev den lagt øverst i bunken af opskrifter, der skal afprøves. Og det er den hermed blevet, og det kommer den så absolut til at blive igen. Det bliver nok nærmere en af de former for opskrifter, som man laver igen og igen. Eller som jeg laver igen og igen. Hold da magle, hvor smager disse lækkert og lige til min smagsløg. Jeg er kæmpe figenfan. Figenpålæg, tørrede figner, friske figner, figner i bagværk, figner som snack, figner morgen-middag-aften og især figner til jul. Figner kan beskrives med ordet MUMS. Man skal selvfølgelig ikke overdrive indtaget af disse lækkerier, for de er ret heftige for fordøjelsen i større mængde(lidt samme effekt som ved for mange rosiner), og der er et højt kulhydratindhold i dem. Men med et højt indhold af fibre, magnesium og kalium kan man kun elske dem.

“Fig newtons” er en småkage, hvor en kagelignende dej omkranser en figenpasta. De kan laves i mange variationer, hvor de fleste nok vil have et vist indhold af gluten og sukker, men de kan også sagtens lave sunde og for mig dermed uden gluten og sukker. Og velsmagende. Og det bliver de her. Tilsat rooibosthe og vanille – det smager virkelig himmelsk. Jeg valgte at bruge en vinter-rooibosthe, som altså er tilsat flere krydderier end en normal rooibosthe. Det gav disse figenkager en perfekt næsten julet smag sammen med den vanille og kanel, der i forvejen tilsættes. I forhold til den originale opskrift fra My New Roots har jeg brugt honning i stedet for kokospalmesukker, da jeg ikke havde noget, og jeg brugte grovvalsede glutenfri havregryn, byttede vanilleekstrakt ud med vanillepulver, da jeg ikke havde noget og tilsatte ikke sirup. Både dej og fyld kan laves forud.

“FIG NEWTONS” MED VANILLE OG ROOIBOS – ca. 10-12 stk.

 

Fyld
150 g tørrede figner(brug lige den slags, du vil)
1/2 cup stærkt brygget rooibosthe – ca. 1,25 dl
1/2 vanillestang, kornene skrabet ud
2 tsk citronjuice
Et nip salt

Dej
100 g havregryn(jeg brugte grovvalsede og glutenfri)
25 g honning
1/4 tsk natron
1/8 tsk salt
1 tsk kanel + 1 tsk vanillepulver
1 spsk chiafrø
3 spsk stærkt brygget rooibosthe
5 spsk kokosolie

Bryg rooibostheen ved at koge mindst 1,75 dl vand og hælde over theen – jeg brugte løs the, mindst 1 spsk. Bruger du teposer, så brug to. Lad den trække i 15-20 min, og fjern theen. Tag 3 spsk fra, rør det sammen med chiafrøene, og lad det stå for sig selv, så det bliver til gelé.

Lav dejen ved at blende havregrynene til groft mel i en food processor. Tilsæt natron, salt, kanel og vanille, og kør igen. Tilsæt derefter kokosolie, chia-rooibosgelé og honning, og kør det igen, indtil dejen formes som en slags kugle i maskinen. Dæk dejen tæt til i husholdningsfilm, og lad den ligge i køleskabet i mindst en time.

Skær fignerne groft ud(det er faktisk lettest at bruge en saks til dette), og læg dem i en sauterpande eller lignende sammen med 1/2 cup(1,25 dl) the, salt, citronsaft og vanillekorn samt vanillestang. Kog ved lav-medium varme indtil fignerne nærmest opløses, og miksturen bliver lidt tykkere(ca. 10-15 minutter). Tilsæt evt. mere vand eller the, hvis det er nødvendigt – lad det nu køle en smule, og fjern vanillestangen. Blend miksturen til en figenpasta i en food processor – du kan selv bestemme, hvor grov/fin den skal være.

Fjern dejen fra køleskabet, og placer den mellem to stykker bagepapir. Rul med en kagerulle, til den er godt flad og ca. 28 x 12 cm i størrelsen – skær til med en kniv. Fordel figenfyldet langs midten af dejen, fold begge sider ind ved hjælp af bagepapiret, så den ikke knækker i siderne(learn from your mistakes). Skær 10-12 stykker ud, og placer på bagepapir på en bageplade med “sømsiden” nedad. Bages ved 175 grader i ca. 20 minutter, og lad køle helt af, så figenmassen i midten sætter sig. Velbekomme.

 

facebook

bloglovin’

 

Advertisements

7 thoughts on ““FIG NEWTONS” MED VANILLE OG ROOIBOSTHE

  1. Hej Benedikte, det ser jo ganske fantastisk lækkert ud! Det skal helt klart afprøves! kh Lisbeth Damsgaard

  2. Uhm – jeg har også luret dem på Mynewroots. Og da du hun har oversat og afprøvet, og dermed gjort arbejdet for mig, så tror jeg, der skal laves en portion næste week-end. De ser da for lækre ud. Måske lige et nip af de øvrige julekrydderier (nellike og kardemomme), så der virkelig er jul i gaden. Må prøves.

Skriv gerne en kommentar, en hilsen eller et par kloge ord

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: