HINDBÆR-MANDEL-JULEKONFEKT

Disse små godter er et lækkert alternativ til den normale og sukkerholdige julekonfekt. Her får lidt smagen fra marcipan af mandler tilsat en smule sødme, men uden det bliver for sukkersødt. Tilsat lidt hindbær og en smule vanille og kanel, og så er den sunde konfekt på plads. Jeg har lavet noget lignende dette før, men inspirationen til opskriften her kommer fra Jane Ryberg, som kalder den “Hindbær-marcipan”. Og det smager, som det lyder.

Desktop99

Der er den korte, den mellem og den lange version af denne opskrift. Den korte er at bruge rå mandler med skal på. Den mellem er at smutte mandlerne. Og den lange er at smutte mandlerne og riste dem i ovnen ved 180 grader i 5-6 minutter. Hver version har sin tekstur og smag, men alt er lækkert.
HINDBÆR-MANDEL-KONFEKT
50 g hindbær(vægt i frossen tilstand), optøet – udelad hindbær, hvis du vil have en ren “mandel-konfekt”
1 spsk kokosolie(flydende tilstand – smelt eventuelt)
100 g mandler – den grove version er med skal på, og den fine version er at smutte dem
3 medjool-dadler – kvaliteten af dadlerne er afgørende for konfektens sødme, så lige på dette punkt, må det gerne være nogle ordentlige og velsmagende medjool-dadler
Evt. en knivspids stevia for lidt ekstra sødme
Evt. lidt mandelolie eller muligvis mandelessens for at forstærke mandelsmagen
Evt. lidt vand, hvis massen virker for tør ved æltning
100 g mørk chokolade til overtræk
Frysetørrede hindbær og hakkede mandler til pynt
Optø hindbærrene, og mal mandlerne(med/uden skal, med/uden ristning) til mel i kaffekværn, kraftig blender eller foodprocessor. Bruger du stevia, så tilsæt den da her, og kør kort med. Tilsæt dadler og kokosolie, og kør igen. Tilsæt til sidst hindbær, og kør endnu en gang. Det hele æltes godt sammen til en ensartet masse, der sættes i køleskab eller fryser i ½-1 time. Massen kan derefter formes til små brød eller kugler, der overtrækkes med en god mørk chokolade og sættes på bagepapir for at størkne. Jeg formede dem som små brød, overtrak dem på uskøn og ujævn vis med en god 80 % mørk chokolade og pyntede med frysetørrede hindbær og hakkede mandler. Det er bedst at opbevare dem på køl, men husk at chokoladen bliver grim ved alt for kolde temperaturer – 15 grader er perfekt, men ram det så godt, som muligt. Og som sidste udvej er køleskabet helt okay. Velbekomme, og nyd juledagene. Jeg vil nyde dem ved at drage tre dage til Berlin.

DSC_0038

Advertisements

8 thoughts on “HINDBÆR-MANDEL-JULEKONFEKT

  1. Det må prøves lyder mega lækkert. Hvor længe mon de kan holde sig, når der er frugt i?

    • Jeg tror ikke, at de kan holde sig så længe som normalt, men jeg vil skyde på 1 uges tid i hvert fald – gerne i køleskab. Bare for at være på den sikre side 😉 man kan næsten lugte det, hvis de begynder at lugte dårligt, så er det ud. 🙂

Skriv gerne en kommentar, en hilsen eller et par kloge ord

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: