ET LÆNGE VENTET HEJ OG PANDEKAGER MED BANAN, MANDELMEL OG BIRKES

Kære læsere. Så. Så er jeg hjemvendt fra et halvt år på højskole, og jeg er så småt ved at vænne mig til det hele igen. Det er noget af en omvæltning, når man hårdt og brutalt bliver kastet ud i livet igen til arbejde og egen madlavning – og bruge sin sommerferie på et turbokursus i fysik B-supplering, men her er jeg – tilbage på bloggen. Jeg har faktisk glædet mig lidt, må jeg indrømme. Jeg håber, at det også kan glæde nogle af jer læsere, at der kommer til at være aktivitet her igen. Der er jo egentlig ikke så meget andet at sige, end velkommen tilbage til den igen aktive SUND MUMS. Jeg må hellere lægge ud med en opskrift, og det bliver på nogle pandekager, som blev bikset sammen her i weekenden.

DSC_0786

Ved genindflytningen i min lejlighed fandt jeg en fin pose mandelmel fra Dr. Oetker liggende, som jeg har fået tilsendt. Den besluttede jeg for at prøve at bruge i mine pandekager, og eftersom det jo er nødder, så er de faktisk melfri og dermed glutenfri, og samtidig er de også er sukkerfri og mælkefri. Det blev bare hurtigt bikset sammen ud fra, hvad jeg havde, og det her blev så udfaldet.

DSC_0738

DSC_0746

Omkring 7-8 pandekager af mindre størrelse:

  • 2 modne bananer
  • 2 æg
  • 50 g mandelmel(man kan sagtens bruge noget andet, hvis man ikke har mandelmel, men smag og konsistens vil ændre sig)
  • 25 g kokosmel
  • 1/2 kanel
  • 1/2 tsk vanillepulver
  • 1 lille nip havsalt
  • 1 lille håndfuld birkes
  • 1/2-1 tsk bagepulver

Mos bananerne godt i en skål og pisk/rør godt sammen med æggene. Tilsæt mandelmel, kokosmel, kanel, vanille, havsalt og birkes. Rør alt dette godt sammen og tilsæt til sidst bagepulver. Steg i kokosolie(eller anden olie – men kokosolie smager bare så godt til bananpandekager) som små pandekager ved mellem varme. Lad dem ligge lidt længere, end du lige tror på hver side, så de lige får sat sig, før du vender dem.

DSC_0791

Server dem, som du bedst kan lide det. Nogle bær eller andet frisk frugt, lidt kokosmel, lidt nødder, lidt akaciehonning eller mørk sirup… Der er masser af muligheder, bare du nyder dem. Ønsker man at lave disse her endnu mere proteinrige, kan man overveje at tilføje lidt af sit proteinpulver, f.eks. ærterisproteinpulver eller lignende.

DSC_0802

Det er dejligt at være tilbage, og der skal nok komme meget mere på bloggen. Tak til alle jer, der stadig har besøgt bloggen i mit fravær – det er virkelig rart at se, at læsertallene stadig er deropad på trods af manglen på nye indlæg! Jeg har forresten også opdateret bloggens udseende. Kan I lide det? Jeg er selv mægtig, mægtig tilfreds med det nemlig. Og så er bloggen også flyttet permanent til eget domæne: http://www.sundmums.dk. Spred rygtet og del gerne linket. På forhånd tak 🙂 Rigtig fantastiske tirsdag til jer alle.

Reklamer

10 thoughts on “ET LÆNGE VENTET HEJ OG PANDEKAGER MED BANAN, MANDELMEL OG BIRKES

  1. Åh hvor ser de lækre ud! Og så er de sunde (næsten i hvertfald) – hvad mere kan man forlange?

    I øvrigt, jeg kan se, at du bruger Dr. Oetkers mandelmel – et udmærket produkt – men hvis du ofte bruger mandelmel, så vil jeg anbefale at købe det online – det er noget billigere. Prøv fx på Helsam.dk – her kan det endda fås økologisk.

    • Hej Sofie,

      Tusind tak for din kommentar! Det er jo lige det. Jeg havde blot en pose af dette liggende, som jeg havde fået forærende, så har ingen præferencer med mandelmel. Men mange tak for dit tip, det vil jeg absolut kigge nærmere på.

      Mange hilsner Benedikte

  2. Velkommen tilbage 🙂 Er glad for at du ikke har mistet lysten til at blogge igen. Glæder mig til en masse nye, lækre opskrifter.
    Og ja, dit nye design er super fint! Dog er billederne næste for store når man til hverdag sidder på en 13.3″ skærm. Man skal scrolle lidt for at se hele billedet. Ved ikke om det giver mening, eller om det er noget du vil/kan gøre noget ved, men ville lige sige det 😉

    Hav en dejlig sommer 🙂

    Kh Maria

    • Hej Maria,
      Mange tak for din kommentar! Dejligt at høre.
      Ja, jeg har godt selv tænkt over det, for sidder med samme skærmstørrelse og kan desværre ikke lige umiddelbart rette det.. Eller finde ud af det måske… Meeen på den anden sige, så får billederne virkelig lov til at være fremtrædende 😉 krydser fingre for, at de kan bære det. Og så synes jeg det nye udseende er så fint, så det får lov at blive sådan her foreløbig – men tusind tak for, at du siger det!
      Rigtig skøn sommer –

      Benedikte

  3. Hvor er det dejligt at have dig tilbage, Benedikte! Jeg glæder mig til masser af sund mums fremover!
    Ha’ en forsat vidunderlig sommer!
    Søde og kærlige chokoladehilsner Maja

  4. Pingback: EN ALTERNATIV KOLDSKÅL OG 1000 LIKES | SUND MUMS

  5. Skønt at du er tilbage! 🙂 Nu er jeg lidt nyskerrig, og kunne godt tænke mig at vide hvad det er for en slags højskole du har været på, noget med mad? 🙂

    • Hej Karoline,
      Tusind tak! Det er det også skønt at være 🙂
      Hehe, nej det er faktisk ikk noget med mad – selvom maden var mega god, og der var masser af den! Jeg har været på en gymnastikhøjskole på Fyn 🙂

      Mange hilsner Benedikte

  6. Åh hvor er det lækkert at du er tilbage!! Og lige med den opskrift jeg har ledt efter i 100 år 😀 tusind tak! Kan jeg mon erstatte de 2 æg med et eller andet? Fx “no egg”?

Skriv gerne en kommentar, en hilsen eller et par kloge ord

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: