EN ALTERNATIV KOLDSKÅL OG 1000 LIKES

Yay! Jeg giver en virtuel high five til jer alle derude. Jeg har nu nået over 1000 likes på facebook, hvilket er en stor ting for mig. Jeg sætter meget pris på alle jer, der følger med på den ene eller den anden måde, men det er også rart at have et eller andet specifikt at tage og føle på. Tak til alle jer, der har boostet tallet på facebook, og hvis du ikke allerede har været inde og “synes godt om”, så er meget velkommen til at gøre det her.

DSC_0736

Nå, men til det, som vi er her for: Jeg eksperimenterer løbende lidt med, i hvilken grad jeg reagerer på de forskellige fødevarer, som I jo nok ved, jeg normalt undgår. Det er meget med at prøve at isolere den bestemte fødevare, sådan så jeg spiser ordenligt(altså hvad jeg kan tåle) og så kan tilføje en enkelt ting og mærke reaktionen fra min krop. Der er i hvert fald kontant afregning på nogle ting, men andre ting reagerer jeg ikke særligt på. Det drejer sig f.eks. om mælkeprodukter. Jeg undgår det helt, fordi jeg ved, at et rent glas mælk er forbudt område. Men så har jeg opdaget, at for eksempel skyr slet ikke er så ringe endda. Jeg reagerer ikke på skyr i samme grad overhovedet, så længe det ikke er i overdrevet mængde. Derudover prøver jeg mig også en smule frem med æg. Æg er problematisk for mig, for jeg savner virkelig æg, men i ren form som kogt æg, spejlæg, røræg, omelet(mmm…), der duer det bare ikke. Ikke lige nu, i hvert fald. Men bruger jeg æg i en ret, altså f.eks. i bananpandekager, så er det ikke (lige så) slemt. Jeg prøver at bruge skyr hist og her for at få kalcium og protein derfra, og det fungerer godt, da jeg ikke længere bruger soyaprodukter såsom soyayoghurt som erstatning. Så alt med måde.

DSC_0711

Koldskål forbinder jeg med min mormor, som lærte mig at lave det engang. Og det kan jeg tydeligt huske, at jeg fik lov at stå i hendes køkken og prøve at få det til at smage rigtigt. Det kræver mange smagsprøver sådan noget jo. De fleste betragter koldskål som en obligatorisk sommerspise, og det gør jeg egentlig også, hvis det ikke var fordi, at det er lidt uden for rækkevidde i forhold til, hvad jeg kan tåle nu om dage. Jeg har prøvet at lave en alternativ version her, der er sukkerfri, og hvor jeg har tilføjet skyr. Der er stadig kærnemælk i for at få den rigtige smag – det har jeg ikke erstattet, og så må man som mig måske lige lide en smule. Så nej, den er ikke mælkefri, men jeg vil vove at påstå, at den er sundere end en normal koldskål og smager nogenlunde lige så godt, hvis man ikke har noget imod smagen af banan.

Til 2-3 portioner:

  • 1/2 L kærnemælk
  • 5 spsk skyr
  • 1 moden banan
  • Ca. 1-2 spsk akaciehonning – hvis du vil undgå dette, så prøv evt. med en banan mere
  • 1 tsk vanillepulver(ikke sukker)
  • Eventuelt ekstra smag: Jeg har prøvet at tilføje både koncentreret hyldeblomstsaft, friske jordbær, frosne jordbær… Det tilføjer lige lidt ekstra godt til den.

Blend alle ingredienser godt(helst ingen bananklumper). Hvis den ikke er kold nok, så lad den stå lidt på køl, men server helst hurtigt muligt med den topping, du ønsker. Ja, her er det jo, at kammerjunkerne træder ind, men selvom de smager godt, så skifter jeg dem ud med friske danske jordbær, hakkede mandler og lidt ristet müesli. Det sætter min mave pris på.

DSC_0715

For en god ordens skyld, så får I min mormors egen simple opskrift – sørg for at bruge gode æg!

Pisk 2 hele æg med 50 g økologisk rørsukker og en tsk. vanilla til en tyk og skummende masse. Bland med 6 dl kærnemælk – eller lidt mere eller mindre alt efter, hvor sød den skal være. Smag til, og det er alt.

Reklamer

Skriv gerne en kommentar, en hilsen eller et par kloge ord

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: