NØDDEBRØD + SUKKERFRI BÆRMARMELADE MED CHIAFRØ

DSC_0517En af de opskrifter, som jeg efterhånden er blevet flashet et par gange eller mange på blogs og i blade, er stenalderbrødet – også kaldet nøddebrødet. Det er blevet populært i takt med, at begreber som palæo og stenalderkost er blevet sagt og skrevet alle vegne. Sjovt nok, så er det faktisk en del år siden, at jeg første gang lavede et sådant nøddebrød – blot fordi jeg skulle undgå gluten, mælk og gær. Den ”normale” opskrift indeholder æg som bindemiddel mellem de mange nødder, kerner og frø, men denne gang har jeg lavet en udgave, hvor der ikke er æg i, men i stedet HUSK aka knuste psyllium-frøskaller. Der er sikkert flere af jer, der kender dette, og jeg bruger det meget ofte. Psyllium-frøskallerne er enormt gode til at binde væske og får en gele-lignende konsistens, når de opløses i vand. Samtidig er det også rigtig godt for fordøjelsen og i denne opskrift, er det en bonus for æggeallergikere, som derfor også kan være med.

DSC_0458

Ingredienser:
Mængde: 1 brød, 8 små brød(som disse) eller ca. 12 muffins

2 spsk psyllium HUSK + 3 dl vand

500 g nødder og frø/kerner fordelt i forholdet 200 g nødder og 300 g frø/kerner
Eksempelvis: 100 g mandler, 100 g hasselnødder, 100 g sesamfrø, 100 solsikkekerner og 100 g græskarkerner(som her).

1 tsk havsalt

2 spsk kokosolie(smeltet) – alternativt olivenolie, men jeg anbefaler smagen fra kokosolien

Evt. tørret frugt eller chokolade for lidt ekstra luksus – tilsæt gerne ½ dl vand ekstra ved dette

Bland HUSK med vand, og lad det gelere i 5-10 minutter. Imens kan du afmåle nødder og frø/kerner og give det et par korte blend i en foodprocessor eller eventuelt en kraftig blender – dette kan godt undværes, men det kan være en fordel, da olien i nødder og frø/kerner frigives, når de hakkes, hvilket hjælper med at binde brødet sammen – plus det bliver lettere at fordøje og optage de gode næringsstoffer.

Rør salt og olie i nøddeblandingen, og tilsæt HUSK-gelen. Brug her en farsrører(et husmor-trick) eller hænderne, så det virkelig bliver fordelt godt. Sæt til side i ½-1 time, så det hele bindes godt – hvis du har kværnet nøddeblandingen i foodprocesser, kan dette trin eventuelt godt springes over. Hvis ikke, så lad være med at springe det over.

Ovnen forvarmes til 175°C. Dejen hældes i en form, og du kan selv vælge om det er en brødform, muffinform eller lignende. Bag nøddebrødet ved 175°C i 1 time(som et stort brød) eller 45 min.(som ved små brød eller muffins). Fjern brødet fra ovnen, og lad det køle fuldstændigt i sin form. Det kan holde sig i 1-1½ uge og kan sagtens fryses ned. Jeg plejer at opbevare det i et klæde eller viskestykke gerne i en plastikpose i et mørkt skab eller en brødkasse.

DSC_0485

Jeg har eksperimenteret lidt med at lave en marmelade på bær, som er sukkerfri, og hvor bindemidlet er chiafrø. Det er faktisk lykkedes sådan okay. Bærs naturlige sødme og samtidige syrlighed gør, at det ikke er nødvendigt at tilsætte mere end en smule stevia. Jeg tænker, at det er muligt at bruge alle bær og også i en blanding i denne opskrift og sikkert også frosne bær, men jeg har selv lavet denne udgave med friske brombær.

DSC_0539

Ingredienser:

300 g friske brombær + lidt vand
En knivspids steviapulver
Et par spsk citronsaft
2 spsk chiafrø

Kog brombær langsomt under låg med en smule vand i gryden. De indholder en del væske, så det burde ikke være nødvendigt med mere end dette. Lad bærrene koge helt ud, så de kan moses helt. Tag gryden af varmen, og lad det køle en smule. Tilsæt chiafrø, rør godt rundt og hæld det på rene glas(der skal være lidt varme, hvis du tilsætter varm marmelade, så de ikke sprænger). Sæt på køl, og lad det stivne. Du kan eventuelt blande forskellige slags bær til dette. Det er svært at lave en meget specifik opskrift, da det er med at prøve sig frem – for mængden af chiafrø er afhængig af mængden af væske. Så det kræver måske lidt eksperimenter, men hvis du har frosset nogle af sommerens gode bær ned, så er det jo en oplagt mulighed at prøve det af. Det kan bruges på brød, grød, yoghurt, pandekager… Vær kreativ!

DSC_0532

Advertisements

4 thoughts on “NØDDEBRØD + SUKKERFRI BÆRMARMELADE MED CHIAFRØ

    • Nej – det er bindemidlet i opskriften. Medmindre du vil bruge æg i stedet, som man ofte gør i disse brød :)så kan du godt udelade HUSK, men erstatte med æg(jeg husker ikke lige præcist hvor mange og hvordan fremgangsmåden så præcis er, men det findes der mange opskrifter på rundt omkring). 🙂

      Mange hilsner Benedikte

  1. Tusind tak for en nem og lækker opskrift. GLÆDER mig til den første burger i umindelige tider :0)

    • Hej Marie,

      Tusind tak for din kommentar! Men er du sikker på, at det er det rigtige oplæg, som du har skrevet kommentaren på? 😉 Men dejlige nyheder!

      Mange hilsner Benedikte

Skriv gerne en kommentar, en hilsen eller et par kloge ord

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: