PIZZABOLLER MED SPINAT OG TOMAT

DSC_0054De her pizzaboller smager virkelig lækkert. Det er nok ikke ligefrem, fordi det er som at få reel pizza, men smagen er ret meget derhenad, og der er godt med spinat og tomat i, så man får nogle grøntsager oveni. De er lette at have i en madpakke, mætter godt og er gluten-, mælke-, sukker-, gær- og æggefri. Jeg har taget udgangspunkt i mine opskrifter på glutenfri pizza fra tidligere, som jeg også har lavet en alternativ version af her, men jeg har valgt at bruge rismel i stedet for boghvedemel – lidt ligesom jeg gjorde med burgerbollerne her. Jeg havde noget spinat, som absolut sang på sidste vers, som jeg besluttede mig for at ville bruge til nogle spinatboller. Men så ville jeg også gerne bruge nogle pizza-lignende krydderier som ved burgerbollerne. Og så kunne man jo også lige tilføje noget tomatsmag i form af soltørrede tomater og så lige lidt tomatpasta også til at give lidt væde og syrlighed. Hvis du er glad for en klassiker med ost og ovenpå og eventuelt også noget skinke indeni, så er du velkommen til at tilføje dette.

Mængde: 10-12 stk.
Ingredienser:

4 dl lunkent vand
2 tsk honning
2 spsk HUSK
1 spsk olivenolie
1 lille spsk havsalt
150 g frisk spinat
100 g soltørrede tomater
1 dåse tomatpasta
1 tsk basilikum
1 tsk oregano
1 tsk timian
1 tsk bagepulver
300 g rismel – alternativt tilsæt 50 g kikærtemel og brug i stedet 250 g rismel
100 g majsmel 

Forvarm ovnen til 200°C(ca. 185-190°C ved varmluft) Rør honning og HUSK ud i vandet, og lad det stå 5 min. og gelere. Tilsæt salt og olie, og rør det godt rundt. Imens HUSK gelerer, kan du hakke spinat og skære soltørrede tomater i mindre tern og derefter tilsætte disse samt tomatpasta og krydderier til blandingen og røre det hele godt sammen.

Bland bagepulver og mel i en skål for sig. Start med at tilsætte halvdelen til den våde blanding, og mix det hele grundigt. Tilsæt derefter resten, og ælt det med hænderne til en fast dej på bordet med lidt mel under – tilsæt evt. ekstra rismel(men den skal altså være lidt klistret – ligesom pizzadejen).

Form 10-12 boller af dejen, og bag dem på en bageplade beklædt med bagepapir i 25 min. Lad dem køle af på en rist efterfølgende, og husk at spise en, mens de er lune.

DSC_0091

 

Reklamer

13 thoughts on “PIZZABOLLER MED SPINAT OG TOMAT

  1. Hvis man nu ikke har behov for, at bollerne skal være glutenfri, kan man så godt bare erstatte rismelen med hvedemel? De ser nemlig super lækre ud!
    /Caroline.

    • Det vil jeg godt tro 🙂 jeg synes personligt, at det bliver bedst, når man blandet det med lidt “grovere” mel, så det kunne fx være noget fuldkornshvedemel, groft spelt el lign – ligesom jeg blander rismel og majsmel, så kan det være en god idé at blande andre. Men ellers kan du nok også godt bruge ren hvede – bare prøv dig frem og eksperimenter med det! 🙂

    • Hmm – du kan erstatte HUSK med æg, vil jeg umiddelbart sige. 1 æg pr. spsk HUSK, er mit umiddelbare bud. Så behøver du selvfølgelig ikke vente på, at det gelerer 😉 HUSKs rolle er at være bindemiddel. Hvis du evt. bruger glutenholdigt mel, så vil gluten i sig selv jo også være et bindemiddel, så det kan du også bruge 🙂

  2. Mh de ser rigtig gode ud! Tak for en god blog med mange gode opskrifter! Har du prøvet om de også er gode, hvis man fryser de resterende og f.eks opvarmer i ovnen?

    • Ja, det har jeg faktisk! Og der er de rigtig gode, men de skal helst være varme, når man så spiser dem, efter de har været frosset ned – synes jeg 😉 men det kan sagtens lade sig gøre!

  3. Hvor lækkert altså 🙂 Nu har jeg bagt dem, og min kæreste, som ikke tåler gluten, er helt tosset med dem! Og så er de slet ikke tørre, som andet glutenbagværk kan være.

  4. Pingback: Glutenfri madbrød med spinat, feta og oliven | wonderwomanwannabe blog

  5. Pingback: Repost: Glutenfri madboller med spinat og oliven! | wonderwomanwannabe blog

Skriv gerne en kommentar, en hilsen eller et par kloge ord

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: