BROWNIES MED SORTE BØNNER

DSC_0200-2Tusind tak til alle jer, der deltog i fødselsdagskonkurrencen og delte nogle små, fine fødselsdagsminder og -fortællinger og skrev varmende hilsner. Det betyder virkelig meget for mig. Jeg har fundet en vinder af kogebogen, og det blev Ida.

Bønner og bagning går faktisk ret godt hånd i hånd og kan være et godt trick i den glutenfri og også sundhedsbevidste verden. Man kan både slippe for mel og få tilføjet protein på samme tid. I denne opskrift har jeg brugt sorte bønner til at lave brownies, som er uden gluten og mælk/laktose. Jeg har valgt ikke at tilsætte andre sødemidler end selve den mørke chokolade, så her får man en kraftigt smagende og ikke alt for sød brownie, der også får et lille stærkt pift fra cayennepeber eller chili. Den er ret kompakt og ikke så svampet, som man måske normalt forventer af en brownie, men den har en intens smag af mørk chokolade og mætter godt.

DSC_0222-2

Brownies med sorte bønner
Mængde: 1 alm. kageform, ca. 20 x 30 cm

1 dåse sorte bønner(400 g) 
4-5 spsk kokosolie(smelteolie) eller anden vegetabilsk olie
3 æg
50 g blendede nødder eller glutenfrit mel(fx blendede mandler/mandelmel – jeg brugte mandelmel)
50 g kakao
1 nip havsalt
1/4 tsk cayennepeber el. chilipulver, kan snildt udelades
1 tsk vanillepulver
1/2 tsk bagepulver
150 g mørk chokolade, groft hakket(jeg brugte 80 %)
Evt. 1/2 dl valnødder eller pekannøder, groft hakkede 

Forvarm ovnen til 175°C. Skyl de sorte bønner, og blend dem godt i en food processor til en blød masse. Tilsæt æg og olie, og blend igen. Tilsæt derefter mandelmel, kakao, salt, cayennepeber/chili, vanille og bagepulver, og blend igen til en samlet masse. Tilsæt derefter hakket chokolade og eventuelt hakkede nødder, og blend kort et par gange for at fordele(eller fordel i en anden skål). Hæld massen i en bageform foret med bagepapir, fordel det godt(brug eventuelt bagsiden af en ske med lidt vand på), og bag ved 175°C i ca. 30-40 min. Hold øje med den, og tjek eventuelt, om den er gennembagt ved at stikke en tandstik ned i midten, og se, om dejen hænger fast. Lad den køle af efter bagning. Kan opbevares lufttæt i køleskabet.

Uden gluten og mælk/laktose.

Reklamer

8 thoughts on “BROWNIES MED SORTE BØNNER

  1. Den ser jo alt for lækker ud! Tror du det er muligt at bruge hvide bønner i stedet for sorte?

    • Hmm, det ved jeg faktisk ikke – jeg er ikke helt sikkert på det smagsmæssigt, men jeg synes bestemt, at du skal prøve ad! 🙂

  2. Pingback: Chokolicious bønnekage »

  3. Pingback: 6 sunde madblogs du skal følge | Workout With Me

  4. Det ser rigtig lækkert ud. Hvor køber man sorte bønner på dåse? Jeg har ledt og ledt, men kan ikke finde dem nogen steder 🙂

    • Hej Rebecca!
      Hmm jeg synes jeg har fundet det i flere supermarkeder rundt omkring? Fx i kvickly som det seneste – på dåse? 🙂
      Mvh Benedikte

  5. Uhm, det ser lækkert ud. Jeg glæder mig til at prøve det. Har der virkelig været 400 gram sorte bønner i den dåse, du har købt, eller er det vægten, før bønnerne er drænet? Jeg har nemlig kun fundet dåser med 240 gram bønner i.
    På forhånd tak for hjælpen 🙂

    • Hej Rikke,
      Jeg er ret sikker på, at det må have været en dåse med 400 g inkl. vand, dvs. før bønnerne er drænede, ja 😉
      Hilsen Benedikte

Skriv gerne en kommentar, en hilsen eller et par kloge ord

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: