KYLLING OG RODFRUGTER I RÖMERTOPF OG LIDT OM SEMPER GLUTENFRI

Jeg fandt for noget tid siden en römertopf – også kaldet en stegeso – på tilbud til 100 kr. Den røg med hjem med det samme. Jeg har længe tænkt på at anskaffe mig en, og da den så stod der og kiggede på mig, så slog jeg til. Min mor har mange gange lavet en virkelig god ret i römertopf med en hel kylling, som bliver fyldt med hakket oliven, penslet med honning, og der bliver lagt en kanelstang i bunden. Det er virkelig lækkert og rigtig tøsemad ifølge min far. Denne her gang fyldte jeg bunden med en rodfrugtblanding blandet med krydderi og smed en hel kylling ovenpå sammen med nogle svesker for at give sødme. Simpelt, lækkert og noget, der bare kan passe sig selv i halvanden times tid og så bare være serveringsklar.

DSC_0328

Kylling i römertopf med rodfrugter
Mængde: 3-4 personer

1,5 kg blandede rodfrugter(der kunne lige præcis være 1,5 kg i min størrelse römertopf med kyllingen ovenpå – reducér mængde, hvis nødvendigt)
2 rødløg

2 fed hvidløg, hakket
Olivenolie
2 tsk tørret rosmarin – eller et par håndfulde frisk rosmarin
Havsalt
Friskkværnet peber

1 hel kylling
5 svesker
Saft fra 1/4 citron
2 tsk rosmarin – eller et par håndfulde frisk rosmarin
Havsalt
Friskkværnet peber

Stil både under- og overdel af din römertopf i blød i vand i 10-10 min., før den skal bruges(så den ikke sprækker eller sprænger i ovnen).

Skræl og skær alle rodfrugter i tern. Skær rødløg i kvarte, og skil lagene. Vend det hele med hvidløg, et par spsk olivenolie, 2 tsk tørret rosmarin, salt og peber, og fordel det i hele bunden af römertopfen. Læg kyllingen ovenpå, og læg sveskerne ind i kyllingen. Smør skindet med citronsaft, og gnid det med rosmarin, salt og peber. Læg låget på römertopfen, og sæt den i en kold ovn og steg ved 250°C i 1,5 timer. Tag låget af de sidste 10 min. for at gøre kyllingens skind lidt sprødt. Tag ud af ovnen, lad den køle lidt af, og del kyllingen i passende stykker.

Og så vil jeg lige benytte lejligheden til at fortælle lidt om Semper Glutenfri – firmaet, der laver glutenfri produkter. Kender I det i forvejen? Jeg havde stiftet bekendtskab med det før, men for noget tid siden modtog jeg en lille samling af nye produkter fra Semper, som er kommet i forretningerne her nu, og som jeg har taget et lidt samlet billede af her.

DSC_0605

Jeg bliver virkelig glad, når der bliver tænkt ordenligt på alle dem, der har lidt flere udfordringer i hverdagen. For man vil jo også gerne kunne spise spaghetti, lasagne, havregryn, knækbrød, kiks og hvad der ellers findes, selvom man ikke kan tåle gluten. Og det bliver muligt og lettere tilgængeligt med produkter som disse. Jeg er begejstret for deres tiltag af nye produkter, hvor jeg har været heldig og få lov at prøve nogle af dem., såsom pasta, spaghetti-kit, müsli, havreknækbrød, müslibar, et par brødmix, kiks og lignende. Jeg er fan. For nogle gange vil man også bare gerne kunne vælge en nem og hurtig løsning, men det er bare sværere, når man skal tage hensyn til glutenallergi eller -intolerance, og derfor må man ofte selv i gang i køkkenet, men hvad nu, når man baaare liiige skal bruge et eller andet…

Jeg synes, at I skal prøve at kigge på deres hjemmeside, tjekke deres facebook-side ud(de har bl.a. en julekalender kørende!) og kigge efter produkterne i SuperBest og udvalgte Irma-forretninger, hvor de forhandles.

Kender I Semper i forvejen, og har I andre gode tips til hurtigere løsninger?

Dette indlæg er sponsoreret.

Reklamer

Skriv gerne en kommentar, en hilsen eller et par kloge ord

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: