GLUTENFRI KASTANJEBOLLER

Lidt fortid, nutid og fremtid i samme indlæg – både lidt om nogle kastanjeboller, jeg bagte før jul, vindere af slankebøger og lidt om forårnyhederne hos Kähler i 2014.

Jeg kan starte med at fortælle, at jeg har fundet tre vindere af hver deres slankebog – det blev Tanja, Camilla og Sara. Tusind tak for deltagelsen til alle jer, der skrev en kommentar!

Kan I huske, at jeg lavede nogle glutenfri fødselsdagsboller i anledning af bloggens 2-års-fødselsdag, hvor jeg udloddede en kogebog, hvor opskriften på disse boller netop var fra? Der var jeg brandærgerlig over, at jeg ikke kunne lave den originale opskrift med kastanjemel. Men, men, men – det ønske blev opfyldt med en pose kastanjemel og andre godter fra Helsebixen.dk. En rigtig fin helsebutik på nettet med et meget stort udvalg til jer, der er interesserede. Jeg har fra dem prøvet kastanjemel, fuldkornsmarcipan, kakaonibs og kokospalmesukker. Nogle lækre og spændende ting, og så fik jeg endelig bagt de glutenfri fødselsdagsboller med kastanjemel lidt før jul. De smagte enormt godt og fik en dejlig sødme fra kastanjemelet – og så mætter de samtidig godt. Jeg havde faktisk aldrig overvejet tanken om, at der egentlig fandtes kastanjemel, før jeg læste den opskrift – har I prøvet at bage med det før?

DSC_0814Kastanjeboller – opskrift fra Den glutenfri kogebog
Mængde: 8-10 stk.

1/2 L  vand, ca. 40 grader
20 g loppefrøskaller/fiberHUSK
1 tsk uraffineret salt
60 g risflager
100 g kastanjemel
50 g hirsemel
180 g rismel

Vand og loppefrøskaller røres sammen og trækker i 15 min. Piskes derefter i 2 min. med håndpisker. De øvrige ingredienser tilsættes, og dejen røres godt igennem. Konsistensen skal være som en fast grød.
Formes til boller med fugtige hænder og lægges på bagepladen. Bollerne pensles forsigtigt med olivenolie og bages i 30 min. ved 200°C i almindelig ovn/190°C i varmluftsovn.

Spis dem, mens de er lune – der er de helt sikkert bedst!

Skærmbillede 2014-02-10 kl. 22.35.34

Jeg var her i januar til et rigtig fint arrangement med Kähler, som nogen af jer måske så på instagram. De præsenterede forårsnyhederne for 2014 og fremviste linjen Ursula. Meget fint er i vente dette forår, og fordi jeg selv så godt kan lide alle nyhederne, så synes jeg også, at I skulle have lov til at se et lille udpluk. Er der noget, som I specielt godt kan lide derfra? Forresten – jeg viser kun ting her, som jeg kan stå inde for og synes har en vis relevans på den ene eller den anden måde. Forhåbentlig synes I også det og betragter det ikke som ren reklame eller fyld her. Rigtig dejlig tirsdag til jer alle sammen!

Reklamer

4 thoughts on “GLUTENFRI KASTANJEBOLLER

  1. Sikke en god idé at bruge kastanjemel, jeg kan lige forestille mig en lækker rund og mild nøddesmag til bollerne. Dem må jeg helt sikkert prøve, jeg elsker at læse glutenfri opskrifter og dine er altid af super høj kvalitet 😀

    Anna -wonderwomanwannabe.bloggersdelight.dk

  2. Hold da op hvor lyder det lækkert med dine boller.
    Jeg vidste slet ikke man kunne få så meget forskellig slags mel.
    Har slet ikke hørt om kastanjemel, lyder fornuftigt, sundt og smagfuldt.
    Elsker kastanjer, så måske jeg skal til at lede efter specielle melsorter.

    God weekend fra Emil
    http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

    • Hej Emil,

      Nej, det er altså en helt ny verden, der åbner sig, når man først begynder at rode med forskellige og alternative melsorter – lige pludselig er der så mange smagsnuancer i bagning, som man kan bruge! God fornøjelse med det 🙂

      Mange hilsner Benedikte

Skriv gerne en kommentar, en hilsen eller et par kloge ord

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: