MANDELSMØR

_DSC0264Det er ikke helt noget nyt at lave sin egen nøddesmør. Det hele er jo startet med peanut butter, som er en af mine yndlingsopfindelser, men heldigvis er denne opfindelse også blevet forfinet til at kunne laves med alskens nødder, kerner og frø. Konceptet er ret simpelt. Tag den mængde og type, som du har lyst til, og kværn det længe nok i en foodprocessor. Efter min mening bliver det endnu bedre, hvis det lige bliver ristet lidt i ovnen inden – i hvert fald den slags, jeg selv har prøvet at lave. Denne her gang er det en helt simpel udgave kun med mandler og en smule havsalt. Men hvis du vil, kan du vælge lige præcis den slags nødder, kerner og frø, som du vil, og blot lave det efter samme princip.

Mandelsmør

Mandler(jeg lavede en bageplade i ovnen med 500 gram)
Havsalt(jeg tilsatte 1/2 tsk til ovenstående mængde)

Rist mandlerne i ovnen ved 150°C i 10-12 minutter. Blend dem derefter i en foodprocessor med havsalt i ca. 10-15 minutter. Det tager lang tid, og sådan er det. Først bliver det lidt melet, og så bliver det gradvist mere fint og cremet. Skrab indholdet ned mod knivsbladene undervejs(husk at stoppe maskinen), og når massen har den rigtige konsistens, hældes den på et renset glas. Jeg renser mine ved at skolde dem med kogende vand. Sæt derefter mandelsmørret på køl, så det bliver lidt mindre flydende i konsistensen.

_DSC0250

Du kan bruge det til rigtig mange formål. På yoghurt, pandekager, vafler, som pålæg på brød, i smoothies, dressinger, som dip til grønstsagssnacks, stir fry-retter, i bagværk, i müeslibarer. Jeg brugte det på mine påskepandekager. Men jeg brugte det også til at lave hjemmelavet is, og det kommer der også snart en opskrift på – det smagte virkelig lækkert, kan jeg godt afsløre.

Reklamer

Skriv gerne en kommentar, en hilsen eller et par kloge ord

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: