GRILLET MORGENMADSFRUGT, GUIDE TIL KØBENHAVN OG ET SPØRGESKEMA

_DSC0154

For det første, så er det her en helt utrolig nem vej til en lidt mere luksuriøs morgenmad. For det andet, så håber jeg, at I allesammen vil læse lidt videre her og hjælpe med at besvare et spørgeskema. Jeg har gået og fiflet lidt med at lave en guide til København. En liste med alskens former for steder, der kan byde på noget særligt i forhold til sund, lækker, nem og/eller allergivenlig mad og drikke. Denne guide ligger nu øverst på siden i menuen, og I kan besøge den via linket her. Jeg har en lang liste med steder, der skal på, eller som skal besøges, for jeg vil nemlig selv gerne have “afprøvet” det, inden jeg skriver det på. Og hvis du har forslag til listen, så send mig gerne en mail: kontakt@sundmums.dk.

Samtidig med dette er jeg blevet kontaktet af to studerende, der i deres speciale undersøger problemstillinger vedrørende gluten- og laktoseallergi/-intolerance såsom udvalget af allergivenlige fødevarer på kaffebarer, og om folk går op i fødevaretrends og -tendenser. Da jeg selv synes, at dette er interessant, vil jeg gerne opfordre jer alle til at besvare deres spørgeskema – det tager kun et øjeblik og vil være en stor hjælp:

Link til spørgeskema

Men videre til dagens opskrift. Dette her er virkelig noget, som man skal prøve at gøre:

Grillet morgenmadsfrugt – mango og blomme

1 mango
1 blomme
1 spsk honning
1 spsk kanel

Forvarm ovnen på grillfunktion til 250°C. Skær frugterne i skiver, og placer på en bageplade med bagepapir. Dryp med honning, drys med kanel, og bag i 4-5 minutter.

Server frugten på eksempelvis yoghurt eller grød, og pynt med hakkede nødder såsom mandler. Jeg brugte det på en lækker hirsegrød med birkes, som der kommer en opskrift på næste gang! Jeg forudser, at dette også vil gøre sig godt som en dessert.

Tip: Bag nødderne sammen med frugten for ekstra smag fra nødderne.

_DSC0165

Reklamer

4 thoughts on “GRILLET MORGENMADSFRUGT, GUIDE TIL KØBENHAVN OG ET SPØRGESKEMA

Skriv gerne en kommentar, en hilsen eller et par kloge ord

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: