CHOKOLADEKAGE MED HASSELNØDDEMOUSSE, KOKOSSKUM OG DADDELKARAMEL

DSC_0530

Så har jeg fundet vinderne af konkurrencen om billetter til Copenhagen Health Week. Det blev Emma og Eva, som hver især kom med deres sunde tip: Altid have vandmelon i køleskabet her om sommeren, som man kan indtage i stedet for andre søde sager og altid at huske morgenmaden – gerne den sunde slags såsom havregryn eller skyr, der har stået natten over med chiafrø. Deres tips er hermed givet videre til jer, og tillykke til dem med billetterne til CHW 2015. I kan læse de andre læseres gode sundhedstips i kommentarerne til indlægget.

Den her kage lavede jeg til min mor i anledningen af hendes fødselsdag. Hun elsker smagen af hasselnødder, så dette kom til at udgøre en alternativ lagkage. Knap så mange lag, men absolut masser af smag. Den er tung og bombastisk, vil jeg vove at påstå. Og den tager tid at forberede, da kage og mousse helst skal have natten over til at sætte sig, men det var det hele værd. Den er helt uden gluten og mælk, og den kan snildt holde sig i køleskab nogle dage efter, så man kan liste sig til en bid, når man føler for det.

DSC_0461

DSC_0501

Chokoladekage med hasselnøddemousse, kokosskum og daddelkaramel

Mængde: En springform, ca. 22 cm
Inspireret af: Lauren fra madbloggen First Mess (http://www.thefirstmess.com/2014/02/27/gluten-free-vegan-chocolate-hazelnut-torte-recipe/)

Chokoladekage
2 spsk chiafrø + 3/4 dl vand
2 dl mandelmel
2 dl hasselnøddemel(hvis du ikke har dette, kan det laves ved at riste hasselnødder, fjerne skindet og kværne dem – eller erstat med ekstra mandelmel).
2 dl havremel(kan selv laves ved at kværne havregryn til fint mel)
2 spsk maizena
1,5 dl kakaopulver
1 tsk natron
1/2 tsk havsalt
4 spsk honning
3/4 dl kokosmælk, sammenrørt(resten af dåsens indhold bruges i moussen)
2 tsk vanillepulver eller vanilleekstrakt
3/4 dl + 2 spsk kokosolie
1,5 dl mørk chokolade, hakket groft

Hasselnøddemousse
2,5 dl hasselnødder, ristet og skindet af(1 dl af disse skal bruges dagen efter til pynt)
Kokosmælk, resterende del af dåsens indhold(ca. 3 dl, nok lidt mere)
2 dl nøddesmør*
3 spsk honning
1 spsk frisk limesaft
4 spsk kokosolie, smeltet
Et nip havsalt

*Kan laves selv eller være købt. Jeg brugte en kombineret cashew- og mandelsmør. Men det kan være cashew-, hasselnødde-, mandelsmør eller lignende. Peanut butter vil nok give en ret kraftig smag, men giv det gerne et skud, hvis det er det, som du har. Du kan finde min opskrift på nøddesmør lavet på mandler her.

Daddelkaramel med salt
8 medjooldadler, stenene fjernet(eller flere, hvis de er mindre) + kogende vand til at dække dem
1 spsk limesaft
1/2 tsk havsalt
1/2 tsk vanillepulver eller vanilleekstrakt
Evt. ekstra kokos- eller mandelmælk(ift. konsistensen)

Kokosskum:
1 dåse kokosmælk(sættes på hovedet i køleskabet første dag, så det kan nå at stivne natten over, når kage og mousse alligevel står på køl)
2 spsk honning
1/2 tsk vanillepulver eller vanilleekstrakt

Fremgangsmåde

Allerførst rist hasselnødder til hasselnøddemousse. Tænd ovnen på 150°C . Hæld nødderne ud på et stykke bagepapir på en bageplade, og bag dem i 10-15 minutter, til skindet sidder løst. Lad dem køle lidt af, og gnid dem mellem hænderne, i køkkenrulle eller lignende, til skindet falder af. Hæld 1,5 dl af dem op i kokosmælken, der skal bruges til hasselnøddemousse, så de kan stå af blive lidt bløde og afgive smag.

Chokoladekagen(laves en dag i forvejen):
Bland chiafrø med vand, og sæt til side. Smør en springform med f.eks. kokosolie og sæt til side. Forvarm ovnen til 175°C(mindre, hvis du bruger varmluft).

Bland mandelmel, hasselnøddemel(eller mandelmel), havremel, maizena, kakaopulver, natron, salt og vanillepulver(hvis du bruger ekstrakt, så vent med det til de våde ingredienser om lidt) sammen i en skål. Smelt kokosolie og chokolade i en gryde over lav varme(pas på, at chokoladen ikke brænder på), og tilsæt det til blandingen sammen med honning, kokosmælk og chiagel, og rør det hele godt sammen.

Hæld dejen i springformen, og bag den i ovnen i 30 minutter – toppen skal være fast. Lad den afkøle efter bagning, pak den tæt ind i husholdningsfilm, en pose om springformen eller lignende, og sæt den i køleskabet natten over.

Hasselnøddemoussen(laves en dag i forvejen):
Tag kokosmælken med hasselnødder i, og hæld i en blender eller food processor sammen med de resterende ingredienser. Blend til en ensartet, blød masse, og hæld denne i en skål. Dæk den til med husholdningsfilm, og pressen filmen helt ned over blandingen, som sættes i køleskabet natten over sammen med kagen.

Daddelkaramel med salt(kan laves på dagen eller eventuelt også dagen før):
Lad dadlerne ligge i blød i det varme vand i et kvarter, si vandet fra, og læg dem i en blender eller food processor. Tilsæt de resterende ingredienser, men vent med mælken. Blend først for at gøre det hele til en mere ensartet masse. Tilsæt lidt kokos- eller mandelmælk, så konsistensen bliver ensartet og blød – men ikke for meget, for den må ikke være for tynd, kan jeg af erfaring sige! Lidt ad gangen, så den har en løbende, men lidt tyk konsistens. Put i en skål eller på et glas, og stil det køl, indtil du skal bruge det(skal som minimum køle af, så det bliver lidt mere fast).

Servering:
Hak den resterende 1 dl ristede hasselnødder groft. Tag den tykke del af kokosmælken fra(som gerne nu skulle være i bunden af dåsen, hvis du huskede at stille den på hovedet i køleskabet. Når du så åbner i toppen, kan du hælde den tynde del fra), og pisk sammen med honning og vanille til en luftig skum.

Saml nu kagen ved først at placere selve chokoladekagen på et serveringsfad. Brug en gaffel til røre rundt i hasselnøddemoussen og smør denne ud over kagen. Du kan enten putte daddelkaramellen på først og så med kokosflødeskum og pynte med hakkede, ristede hasselnødder eller omvendt. Serveres med det samme og kan opbevares flere dage på køl.

DSC_0563

DSC_0494

 

Advertisements

2 thoughts on “CHOKOLADEKAGE MED HASSELNØDDEMOUSSE, KOKOSSKUM OG DADDELKARAMEL

Skriv gerne en kommentar, en hilsen eller et par kloge ord

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: